En blog om livsglæde og små ting der forsøder hverdagen.

Deling af Primula og omlægning af haven.

Primula vokser sig store med årene, og efteråret er det tidspunkt jeg deler dem, for at få flere.

Primula som den så ud i marts.

Denne primula er jeg rigtig glad for. Den blomstrer med store blomster på kraftige stilke. Navnet har jeg ikke. Den er købt i en lokal plantebod, og én af dem der var svær at modstå.

Den har stået og vokset det samme sted i et par år, og nu er den klar til at blive til flere lækre planter. De er stillet i drivhus, hvor de får lov til at etablere sit rodnet vinteren over. Til foråret kommer de ud og pryder krukker og bede.

7 store planter blev det til.

Omlægning af haven.

Vi er gået i gang med et par nye projekter i haven. Græsplænen bliver sløjfet, og der skal plantes masser af stauder. Det bliver nok først i foråret, for jorden skal falde til, og stierne dækkes med flis. Lige nu kan jeg ikke se at vi bliver færdige lige foreløbigt.

Græsset dækket med pap.
Herefter er der kørt muldjord på.

Vi har flyttet et gammelt brændeskur og bygget et nyt.

Her er mange muligheder. Først skal der pap på og så skal der dækkes med muldjord.

Her er der nu mulighed for endnu et dyrknings sted. Hvad der kommer til at gro her, er endnu ikke planlagt.

Og så er der jo alt det andet vi har gang i. Nyt hønsehus, organisering af gravefri køkkenhave, og mange andre ting. Lige nu er her faktisk ikke så kønt, men det bliver der helt sikkert igen til foråret.

Previous

Frøsåning af Pampas græs og opdatering på Melinis Nerviglumis

Next

Lidt om Reptans variegata Burgundy Glow og andre efterårs sysler.

2 Comments

  1. Anette

    Super god ide med pap og jord – det har jeg også haft gang i – også som et forsøg på at bekæmpe ukrudt.

  2. Susanne Irming

    Hej Anette. Tak for kommentaren 🙂
    Det virker med pap, og man slipper for at grave. Det er en lettelse 🙂

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén