En blog om livsglæde og små ting der forsøder hverdagen.

Helenium autumnale. Sensommerens dronning.

Solbrud, som den også hedder, er sensommerens og efterårets dronning. Ikke nok med at de er imponerende smukke, de kan også plukkes, og er holdbare i vaser.

Helenium

En tørketålende plante.

I år har den virkelig vist hvad den kan, på trods af hedebølgen i august. Jeg har slet ikke vandet planterne, så der kan konkluderes at de tåler en del tørke.

Solbrud

Jeg plantede dem ud i haven sidste år i foråret. Planterne blev ikke ret store, og jeg var lidt skuffet over de enkelte stilke med meget lidt blomster.

Helenium autumnale
orangerød variant

Bind op så den ikke vælter.

I år – to år fra frøsåning – har de til gengæld taget godt fat. Tykke stilke med masser af blomster i toppen. Et par stykker er hele 160 cm høje. De skal dog have en form for opbinding så de ikke vælter.

Solbrud

Måske har jeg været heldig, for de 5 planter jeg har, er alle med forskellige farver i blomsterne. Farverne spænder fra klar gul til smuk rødbrun. Frøene er fra en blanding som du kan finde i min frø shop.

Helenium rødbrun
Smuk rødbrun variant.

Sådan dyrker du Heleium autumnale

Frøsåning af Helenium autumnale:

De små frø sås på overfladen af priklejord i det tidlige forår, og plantes ud i sensommeren. Alternativt kan de sås i sensommeren og overvintre i koldt drivhus, for udplantning i foråret.

Planterne trives i fuld sol i almindelig havejord.

Og frøene er virkelig bitte små. Det kan være svært at forestille sig at de bliver så store og smukke efter et par år fra frøsåningen, men det gør de helt sikkert.

Du vil ikke fortryde hvis du gør dig et forsøg med denne smukke sent blomstrende staude.

Previous

Orientalske Liljer og høst tid i urtehaven.

Next

Frøsåning af Pampas græs og opdatering på Melinis Nerviglumis

2 Comments

  1. Elna Slot

    Jeg fik øjnene op for solbrud sidste sommer, da jeg købte mine første eksemplarer. De er vokset godt til og blomstrer på livet løs. Jeg har ikke prøvet at så dem, men måske skulle jeg prøve.
    Den rødbrune variant, du viser nederst, har en virkelig flot farve.

    Hilsen Elna

  2. Susanne Irming

    Hej Elna
    Det bliver større med årene. Jeg syntes den er fantastisk, og den blomstrer nu hvor andre har takket af for denne gang.
    Frøsåningen kræver lidt tålmodighed 😉
    kh. Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén