SUSANNE IRMING

En blog om livsglæde og små ting der forsøder hverdagen.

Janua er en stille måned.

Januar og til dels februar er en slags ’stilhed før stormen’. Ikke de store fysiske udfoldelser i form af havearbejde – af naturlige årsager. Manglende lys og vejrforholdene betyder at energien er på lavblus.

Det er i disse måneder jeg snuser rundt på nettet og opdager nye spændende frø som jeg gerne vil afprøve. Også i år har jeg en længere liste af både et årige og flerårige stauder jeg kunne tænke mig at prøve.

Det er også nu jeg planlægger hvad jeg skal frøså, og hvor det skal plantes i haven. Lige meget hvor meget jeg gør mig umage, har jeg aldrig plads nok, og der er altid potter med planter der aldrig når at komme i jorden. Jeg trøster mig med at jeg ikke er den eneste med den ’sygdom’.

Stauder jeg gerne vil afprøve i 2020

Read More

Hvilke sommerblomster kan tørres.

Listen er lang. I dette indlæg kan du læse om hvilke sommerblomster kan tørres. Der findes mange flere end dem jeg nævner, men et sted skal jeg jo starte. Fik du ikke læst indlægget om Statice, kan du finde det her.

Tørrede sommerblomster
Blanding af tørrede sommerblomster

Sommerasters

Sommerasters er én de mange sommerblomster der kan tørres. Jeg vidste det ikke, så jeg gjorde et forsøg, og blev glædelig overrasket.

Hvilke sommerblomster kan tørres

Det skal jeg helt sikkert også gøre i 2020, for de er virkelig smukke i tørrede buketter.

Read More

Deling af Primula.

Deling af primula er nemt. Her kommer der en vejledning på hvordan det foregår. Vist i billeder og beskrevet med ord.

Deling af Primula

Har du store klumper af primula i haven, kan de nemt deles og blive til flere planter. Faktisk er det en god ide at dele Primulaer hvert 2-3 år. Planterne vokser sig nemlig hurtigt store, og sætter ’små børn’ med hver deres lille rodnet. Nederst i indlægget finder du også lidt om frøsåning, og hvor du kan finde frø af Primula.

Deling af Primula

Deling af Primula. Sådan gør du:

Read More

Rudbeckia hirta er på manges læber.

De sidste par år har Rudbeckia hirta været på manges læber, og det med god grund. Jeg har selv dyrket den i mange år, og forsøgt at udbrede kendskab til denne fantastiske kortlivede staude. Nu ser det ud til at det endelig er lykkes (ha ha)

Rudbeckia hirta

Rudbeckia hirta er ikke svær at dyrke, men hvor mange år den overlever er det store spørgsmål. Jeg har planter der er 6 år gamle, andre overlever kun en enkelt sæson. Hvad der lige er forskellen fra den ene plante til den anden, har jeg ikke svaret på. Der findes rigtig mange sorter, og jeg har selv afprøvet de fleste.  

Rudbeckia hirta

Frøsåning af Rudbeckia

Read More

Achillea millefolium giver gode renter.

Achillea, eller røllike findes i mange sorter. Du kan finde et par sorter mere HER. Jeg beskriver i dette indlæg Achillea millefolium, som er den jeg dyrker mest i haven, fordi den er helt fantastisk som buketblomst. Smuk og holdbar i vaser.

Achillea millefolium
Sommerhøst til buketter.

Achillea er på mange måder en fantastisk staude. Den kræver ikke særlig meget for at kunne gro i haven. Den blomstrer over mange uger, og bliver ved hvis du plukker af den.

Den er tørketålende og nem at opformere hvis du gerne vil have flere planter på plantekontoen. Stilkene bliver 70-90 cm, så det er en god ide med en opbinding, så de ikke vælter I regn og blæst. 

Smuk svovlgul udgave af Achillea.

Opformering af Achillea.

Den breder sig hurtigt og bliver en stor plante. Det betyder at du allerede i efteråret kan dele planten, og på den måde få flere planter. 

Read More

Statice er tilbage.

Statice er tilbage i de Danske haver, og heldigvis for det. Af alle de blomster jeg dyrkede i 2019, var Statice én af de sommerblomster som imponerede mig mest. En sommerblomst jeg absolut vil anbefale du dyrker.

Buket med tørrede Statice i blandede farver

For det første er den nem at så fra frø. Jeg såede i individuelle celler, for jeg hader at prikle. Blomsterne holder sig friske i vaser i op til 7 dage, og er rigtig fine sammen med andre friske blomster, og jo mere du plukker jo mere blomstrer de.

Små planter af Statice.

For det andet blomstrer de i meget smukke farver, og de blomstrer helt frem til frosten. Det er en god ide at give dem en eller anden form for opbinding, så de ikke vælter i blæst og regn.

Read More

Ridderspore i haven.

Frodige Ridderspore i juni måned

Jeg elsker Ridderspore, og jeg bliver aldrig træt af at skrive om dem. De er bare så imponerende flotte og blomstre i rigtig lang tid. Har du den ikke i haven, ja så er du gået glip af noget.

Næsten alle mine planter har jeg sået fra frø for snart mange år siden Det giver helt unikke blomster farver. 

Kæmpe buket i smukke farver

Det er en utrolig nem og trofast staude. Den kræver ikke meget mere end gødning om foråret, og en opbinding. Du skal dog lige holde øje med planterne i foråret, for sneglene elske helt nye skud af planten.

Read More

Lunaria annua. Judaspenge.

Dyrkning af Lunaria annua
Smuk lilla Lunaria annua

Læs dette indlæg om dyrkning af Lunaria annua som er en rigtig dejlig to årig plante, jeg holder meget af. Jeg har haft den i haven i mange år, og derfor forspire jeg den ikke mere. Den får lov til at så dig selv, hvilket den rigtig gerne vil. Jeg har planter med hvidbrogede blade, og hvide blomster, og den helt almindelige med grønne blade og lilla blomster.

Dyrkning af Lunaria annua
Hvidbroget Lunaria annua. Får hvide blomster.

Planten sætter store rosetter af blade det første år, og allerede i april skyder den lange stilkeud, med de smukkeste og meget velduftende blomster. En stor glæde efter en lang vinter.

Read More

Mal dine udendørs krukker.

Har du lige som mig en masse krukker som er lidt kedelige at se på, kan du nemt friske dem op. Jeg har lavet et forsøg med at male mine for nogle år siden, og det virker helt fint. Malingen holder stadig, og ingen af krukkerne har vist tegn på afskallet maling.

Mal dine udendørs krukker
Fineste sortmalede krukker som nye.

Jeg har brugt sokkel maling. Jeg valgte den sorte farve. Malingen findes i flere nuancer. Er sort ikke lige dig, findes der alternative farver.

Read More

Sådan får du flere Studenternelliker.

De smukkeste sommerfarver. Duften er vidunderlig og holdbarheden i buketter er op til 10 dage

Hvis du lige som mig elsker Studenternelliker, også kendt under navnet Dianthus barbatus, får du i dette indlæg et tips til hvordan du formere denne helt fantastiske staude.

Read More

Page 2 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén