SUSANNE IRMING

En blog om livsglæde og små ting der forsøder hverdagen.

Tag: April

Det er tid til at lave planter, og en masse andre ting.

På trods af kolde nætter og bidende vinde, er det blevet forår. Anemonerne er sprunget ud i skovbunden.

Skov Anemoner
Skov Anemonerne er sprunget ud.

De smukke Judaspenge står i knop, og om få dage tager de over her i haven. Hvis jeg sår dem, er det i juni/juli og de plantes herefter ud i store grupper sent på sommeren. De senere år har jeg kunnet finde dem rundt omkring som selvsåede små planter, som jeg har gravet op og plantet hvor jeg gerne ville have de skulle udfolde sig.

Lilla Judaspenge
Judaspenge har så småt begyndt sin blomstring

Formering af Gemserod

Fantastiske Gemserod er i fuldt udspring. Og den har jeg i blomst i mange uger fremover. Jeg har lavet nogle ekstra planter som snart kan plantes ud i haven. Det vil give mig endnu flere blomsterstilke, som er det jeg så gerne vil have.

Gemserod springer ud
Gemserod i fuld flor. 14.04.2020

 Gemserod sætter små sideskud i nærheden af moderplanten. Disse kan graves op og plantes i mindre potter, og når de har dannet et godt rodnet kan de plantes ud i havens bede.

Stiklinge af Gemserod
Nye små Gemserod.

Lav flere Dianthus barbatus – Studenternelliker

Studenternellikerne stå så flotte og lover igen i år en overdådig blomstring. Sooty med de smukke blodrøde blomster som den så ud sidste år.

Studenternellike i blomst
Sooty i fuld flor sidste år i maj. Løvet er nu smukt mørkegrønt.

 Sooty har smukt mørkt løv i det tidlige forår, og den plante vil jeg meget gerne bevare.

Måske har du lagt mærke til at dine Studenternelliker mister pusten efter nogle år – for det gør de nemlig. Derfor er det en god ide at tage stiklinge af planten når den er kraftig i sin vækst, som er nu.

Planter af Sooty
De frodige planter giver løfter om overdådig blomstring.

Mine planter er nu 2 år gamle, og har kraftige sideskud, så det er et perfekt år for formering.

Sådan gør du:

Klip stiklinge ved jord-overfladen. Fjern de nederste blade, og plant dem i fugtig priklejord.

Stiklinge af Sooty
Stiklinge klar til at komme i fugtig priklejord.

Stil dem et skyggefuldt sted og hold dem fugtige. – Meget vigtigt!

Når du kan se rødderne i bunden af potten, kan de plantes ud i haven.

Sooty i potter
Den vakse vil opdage at jeg har skrevet navnet forker på planteskiltet 😉

Håber du blev inspireret til endnu flere havesysler end du sikkert allerede har gang i.

Haven første april 2020

Jeg er stolt af mine chili planter, og glæder mig til at vi igen kan høste friske chili frugter i drivhuset.

Chili planter
Mine Chili ser rigtig sunde ud i år.

En runde i haven afsløre at jeg har problemer med snegle i år. Sidste år lavede jeg masser af nye planter af mine Ridderspore. De blev plantet ud i et bed i sensommeren. Du kan læse om stiklingeformeringen HER.

For 3 uger siden var de 6-7 cm høje. Nu er de spist helt ned til jordoverfladen. De må have førstehjælp i form af kobber ringe, som jeg har lavet af bredt kobbertape. Det har jeg nemlig haft helt med før. Når planterne har en højde på 10 cm og derover, er de ikke så interessante for sneglene mere, og så kan ringene fjernes.

Kobberringe
Kobberringe holder sneglene fra at æde Ridderspore.

De første blomster springer ud.

De første blomster på Gemserod er sprunget ud. Det er en lidt overset staude, underligt nok når nu den er så tidligt blomstrende. Den kan jeg anbefale at du dyrker, fordi vi trænger så meget til blomster i april måned.

Gemserod i april
Gemserod i blomst i april.

Det er koldt, og der er en isnende vind der ude. Men så har jeg heldigvis drivhuset – hvor jeg er ved at få et hedeslag midt på dagen, når solen bager godt og grundigt igennem.

Akeleje
Akeleje. Sået 2019.

Jeg såede en masse Akelejer sidste år, og de får nyt jod og større potter. I foråret er de at finde i min plantebod ved vejen i Årslev.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén