En blog om livsglæde og små ting der forsøder hverdagen.

Tag: frøsåning

Frøsåning af Pampas græs og opdatering på Melinis Nerviglumis

I foråret såede jeg flere forskellige græsser. Både etårige og stauder.

Det er gået over al forventning. Men jeg er lidt i tvivl omkring Melinis Nerviglumis Savannah. Da jeg købte frøene hjem til shoppen, var de at finde under kategorien perennials – altså etårige. Det er de også i min shop, men om der er rigtigt ved jeg ikke endnu.

Melinis

Den har spiret, og har vokset sig til store flotte græsser. Men der er ikke skyggen af de flotte rødlige aks som skulle vise sig på nuværende tidspunkt. Jeg har svært ved at forestille mig at det vil ske inden kulden kommer.

Er det mon en 2 årig?

Jeg har nærlæst forskellige steder på nettet og ikke fundet svaret – er det faktisk en staude? og evt. en 2 årig der først sætter aks året efter?

Det vil vise sig, for jeg vil passe godt på de planter jeg har, og sætte dem i drivhuset vinteren over. Og hvis alt går som jeg håber på, plantes de ud på friland i foråret. Til næste år er jeg måske blevet klogere på Melinis Nerviglumis Savannah.

Melinis Savannah

Pampas Græs.

Pampas Græs som jeg også såede på samme tidspunkt, har endnu ikke andet end aflange blade. Det er vist som det skal være. Næste år skulle de gerne sætte fjer/frøstande både til friske buketter og til tørrede.

Pampas

Jeg tør ikke andet end sætte potterne med Pampas Græs i drivhuset i vinteren, da de stadig er lige små nok til at kunne overleve enten en våd vinter eller en kold vinter med frost. Vi ved jo ikke endnu hvilken vinter vi får.

Pampas Græs

Til foråret bliver de plantet ud, og så kan de nå at vokse sig store nok til at kunne overvintre i haven.

Helenium autumnale. Sensommerens dronning.

Solbrud, som den også hedder, er sensommerens og efterårets dronning. Ikke nok med at de er imponerende smukke, de kan også plukkes, og er holdbare i vaser.

Helenium

En tørketålende plante.

I år har den virkelig vist hvad den kan, på trods af hedebølgen i august. Jeg har slet ikke vandet planterne, så der kan konkluderes at de tåler en del tørke.

Solbrud

Jeg plantede dem ud i haven sidste år i foråret. Planterne blev ikke ret store, og jeg var lidt skuffet over de enkelte stilke med meget lidt blomster.

Helenium autumnale
orangerød variant

Bind op så den ikke vælter.

I år – to år fra frøsåning – har de til gengæld taget godt fat. Tykke stilke med masser af blomster i toppen. Et par stykker er hele 160 cm høje. De skal dog have en form for opbinding så de ikke vælter.

Solbrud

Måske har jeg været heldig, for de 5 planter jeg har, er alle med forskellige farver i blomsterne. Farverne spænder fra klar gul til smuk rødbrun. Frøene er fra en blanding som du kan finde i min frø shop.

Helenium rødbrun
Smuk rødbrun variant.

Sådan dyrker du Heleium autumnale

Frøsåning af Helenium autumnale:

De små frø sås på overfladen af priklejord i det tidlige forår, og plantes ud i sensommeren. Alternativt kan de sås i sensommeren og overvintre i koldt drivhus, for udplantning i foråret.

Planterne trives i fuld sol i almindelig havejord.

Og frøene er virkelig bitte små. Det kan være svært at forestille sig at de bliver så store og smukke efter et par år fra frøsåningen, men det gør de helt sikkert.

Du vil ikke fortryde hvis du gør dig et forsøg med denne smukke sent blomstrende staude.

Besøg af rådyr og gang i frøsåning.

Vi har haft besøg af rådyr i haven. Rådyr er søde, men ikke i haven, for de spiser af mine blomster.

Geranium phaeum
Som du kan se, har de spist toppen af planten med de lækre og sprøde blomster

Det er et par år siden de sidst var på besøg. Vi har kranset haven ind med grenafklip, men de har i år åbenbart fundet et hul hvor de kan slippe igennem. Nu hvor de har fået hvad de kom efter, er det helt sikkert at de vil forsøge igen, når Geranium phaeum igen sætter blomster – hvis de da kan komme igennem.

Græs
Melinis. Den bliver spændende at følge.

Der er sået en masse etårige frø. Her er det Melinis Savannah. Der var rigtig god spiringsprocent på disse frø. Nu skal de bare vokse sig store nok til at komme ud i haven.

Pampas
Pampas græs.

Pampa græs som jeg ikke har prøvet at så før, har også været meget villig til at spirer. Det bliver spændende at se om jeg kan få dem frem til store og kraftige planter.

Hare Hale
Harehale i sin spæde start.

Harehale sår jeg hvert år. Den er så yndig. Iøvrigt også god i krukker.

Tulipaner
Smukke frynsede orange tulipaner

I år har jeg en del Tulipaner i krukker. Jeg har benyttet mig af de fantastisk billige forårsløg der har været i udbud i forskellige planteskoler her på Fyn.

Silene doica
Silene doica.

Ellers nyder jeg foråret der stille og roligt kommer snigende, med de mange opgaver der ligger forude.

Frøsåningen i 2020 er igang.

Frøsåningen er endelig skudt i gang. Jeg er startet 3-4 uger senere end jeg plejer. I år vil jeg bestræbe mig på at så så meget som muligt i drivhuser, og på friland. Altså vil kælderen med ekstralys kun blive brugt i meget begrænset omfang.

Lathyrus

Lathyrus

Jeg lægger mine frø i vand i et døgn. Herefter lægges de i fugtige klude frem til spiring. Frøene sår jeg i individuelle potter. De kommer under ekstra lys ind til vejret er lidt lunere, og så stilles de under fiberdug i drivhuset.

Frøsåning
Små fugtige pakker med Lathyrus frø.
Tingitanus
Spirende Tingitanus klart til at komme i jord.

Sommerblomster der skal have kulde

Larkspur

Larkspur – Sommer Ridderspore – skal have 10 til 14 dage med kulde. I disse Corona-tider er køleskabet fyldt op, for at undgå at tage på indkøb alt for mange gange. Pladsen er ikke til små potter med jord, så jeg sår i mellem 2 fugtige vatrondeller. De lægges i husholdningsfilm, som lægges i køleskabet. Herefter sås de i små potter, som stilles i drivhuset. De tåler en del kulde!

Metoden kan også bruges til stauder der skal have kulde for at spirer.

Larkspur spire
Larkspur spirer efter 14 dage i køleskab. Nu skal de sås inden de gror ind i vatrondellen.

I de kommende dage tager jeg tilløb til at så flere sommerblomster og stauder. Vejret er fantastisk, men det er stadig for koldt til at stille små frøplanter i drivhuset. Jeg holder øje med vejrudsigten, og håber jeg kan få det hele til at gå op i en højere enhed, hvor frøsåning, spiring, vejret og drivhuset passer sammen.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén