Næste års valmuer er sikret. Hundred vis af selvsåede valmuer i et lille højbed som skal fjernes. Det ville være lidt ærgerligt bare at luge dem væk, og komme dem alle i komposten.
Nogle af dem går på komposten, og andre bliver genplantet i haven.
Man kan sagtens grave frøplanterne op og plante dem enten i potter eller flytte dem, og plante direkte hvor de skal gro næste år. Det skal dog gøres nu, inden rødderne er alt for store.
Forskellige græsser i ly for regn.
Et tjek i drivhuset. Her går det rigtigt godt. Græsserne jeg såede sidste år, står godt i læ for regn og kulde, og jeg er især spændt på at få plantet mine Pampasgræsser til foråret, og se dem udfolde sig.
Små Akeleje planter sået i sommer 2020.
Stauderne jeg har sået i sommer og sensommer, ser og så sunde og raske ud.
Campanula persicifolia sået i sensommeren.
Jeg holder øje med dem, for de kan godt tørre ud på en solrig dag, selv om vi er sidst i november.
Campanula glomerata. Så microsmå frø at det kan være svært at få den hele vejen her til.
Det skal dog bare lige have vand nok så de ikke bliver knas tørre, for kommer der hård frost, er det ikke så godt for rødderne med alt for fugtig jord.
Der er allerede tegn på liv i Tulipanerne.
I år har jeg lagt masser af løgplanter i forskellige beholdere og krukker. De kigger allerede frem i overfladen. Hvordan det vil ende, kommer helt an på hvilken vinter vi har forude. Bliver det meget koldt er der heldigvis noget der hedder fiber dug.
Hvert år dyrker jeg spirer i vinduskarmen. Jeg bruger solsikkefrø som jeg selv høster fra egne solsikke.
Derudover gennemgår jeg mine grøntsags frø, og vælger frø ud som jeg tror, kan være ved at udløbe på spirings dato. Jeg har også samlet lidt frø fra forskellige kålplanter jeg har ladet sætte frø. Til næste år skal der laves tiltag for indsamling af frø til spire, for der skal en hel del frø til at forsyne salatskålen med friske spire vinteren igennem.
Spire klar til at høste.
Frøene sås i rengjorte kødbakker med små huller i bunden. Hullerne laves med en loddekolbe, og så stilles de i en lavere plastbakke, som bruges til undervanding. Jeg så i den pottemuld som vi har dyrket tomater og chili i, i løbet af sommeren. Det kan vist godt kaldes bæredygtighed.
Frisk salat. Nettet er beskyttelse imod katten i drivhuset.
I drivhuset dyrker jeg salat og spinat. Salaten har allerede givet til et par omgange til salatskålen. Der høstes fra de yderste blade, efterhånden som de er store nok, på den måde kan der høstes salat i flere måneder. Hvis det bliver meget koldt, får de en fiberdug over, så skal de nok klare kulden.
Spinaten er sået for nogle dage siden, og det har lige vist sig i overfladen. Det forventer jeg at kunne høste i det tidlige forår.
Spinat i sin spæde start.
Under åben himmel er der ikke så meget på nuværende tidspunkt. Porrerne har vi spist. Gulerod, fennikelrod, og rødbeder er høstet og sat i kasser i garagen, hvor der er frostfrit. Rosenkål er vi så småt begyndt at høste af. Og de vokser stadigvæk.
I år er vi begyndt at høste af vores jordskokker. De har stået i et højbed, og for at fortælle det som det er, havde vi helt glemt dem. I år bliver der høstet store og flotte jordskokker.
Friske jordskokker.
Jordskokker smager bedst rå. Smagen af kogt jordskokke er bare ikke lige mig. Måske mangler jeg en god opskrift, men ind til videre skæres de i papir tynde skiver, med en citron olie marinade – og de famøse spire fra vinduskarmen oven på. Det smager skønt.
Når jordskokkerne hives op er det tydeligt at den er i vækst og har bitte små knolde som gerne vil vokse videre.
Rødder der kan blive til flere planter.
De er nu plantet i store potter og bliver plantet ud i det tidlige forår, når jeg har fundet det rette sted til dem. Jordskokker breder sig nemlig uhæmmet med rodskud, så de skal stå et sted hvor den form for opførsel er tilladt.
Nye planter i vente position.
Til næste år skal der dyrke endnu flere grøntsager, for jeg har fået smag for frisk mad fra egen have, og vi har plads til både grønt og blomster.
Jeg tror det er på sin plads at skrive lidt om Pomerans-Høgeurt, som jeg har frø af i shoppen. Det er en plante som mange bare hader – som i hader. Især hvis man ikke er til planter der breder sig eller frøsår sig selv. Det gør Pomeranshøgeurt nemlig.
Smukke orangefarvede blomster. De er i virkeligheden ret små!
Det blev efterår, og vi er nu i november måned. For mange af os venter nogle mørke og tunge måneder forude. Her er der dog stadig en masse gøremål inden jeg trækker mig helt tilbage og nyder de stille aftner foran brændeovnen.
Min Clematis vokser som besat og jeg tror jeg skal finde et ekstra stativ, for fuglehuset kan snart ikke bære de mange ranker som planten har sat.
