SUSANNE IRMING

En blog om livsglæde og små ting der forsøder hverdagen.

Tag: Stiklingeformering

Det er tid til at lave planter, og en masse andre ting.

På trods af kolde nætter og bidende vinde, er det blevet forår. Anemonerne er sprunget ud i skovbunden.

Skov Anemoner
Skov Anemonerne er sprunget ud.

De smukke Judaspenge står i knop, og om få dage tager de over her i haven. Hvis jeg sår dem, er det i juni/juli og de plantes herefter ud i store grupper sent på sommeren. De senere år har jeg kunnet finde dem rundt omkring som selvsåede små planter, som jeg har gravet op og plantet hvor jeg gerne ville have de skulle udfolde sig.

Lilla Judaspenge
Judaspenge har så småt begyndt sin blomstring

Formering af Gemserod

Fantastiske Gemserod er i fuldt udspring. Og den har jeg i blomst i mange uger fremover. Jeg har lavet nogle ekstra planter som snart kan plantes ud i haven. Det vil give mig endnu flere blomsterstilke, som er det jeg så gerne vil have.

Gemserod springer ud
Gemserod i fuld flor. 14.04.2020

 Gemserod sætter små sideskud i nærheden af moderplanten. Disse kan graves op og plantes i mindre potter, og når de har dannet et godt rodnet kan de plantes ud i havens bede.

Stiklinge af Gemserod
Nye små Gemserod.

Lav flere Dianthus barbatus – Studenternelliker

Studenternellikerne stå så flotte og lover igen i år en overdådig blomstring. Sooty med de smukke blodrøde blomster som den så ud sidste år.

Studenternellike i blomst
Sooty i fuld flor sidste år i maj. Løvet er nu smukt mørkegrønt.

 Sooty har smukt mørkt løv i det tidlige forår, og den plante vil jeg meget gerne bevare.

Måske har du lagt mærke til at dine Studenternelliker mister pusten efter nogle år – for det gør de nemlig. Derfor er det en god ide at tage stiklinge af planten når den er kraftig i sin vækst, som er nu.

Planter af Sooty
De frodige planter giver løfter om overdådig blomstring.

Mine planter er nu 2 år gamle, og har kraftige sideskud, så det er et perfekt år for formering.

Sådan gør du:

Klip stiklinge ved jord-overfladen. Fjern de nederste blade, og plant dem i fugtig priklejord.

Stiklinge af Sooty
Stiklinge klar til at komme i fugtig priklejord.

Stil dem et skyggefuldt sted og hold dem fugtige. – Meget vigtigt!

Når du kan se rødderne i bunden af potten, kan de plantes ud i haven.

Sooty i potter
Den vakse vil opdage at jeg har skrevet navnet forker på planteskiltet 😉

Håber du blev inspireret til endnu flere havesysler end du sikkert allerede har gang i.

Vild med Geum.

Geum rivale er en skøn perle i haven.

Jeg elsker Geum rivale. De fås i så mange forskellige farver. Dobbelt og enkelt blomstrende. Den ene mere yndig end den anden. Jeg har en lille samling, og er på jagt efter flere. Desværre har jeg ikke været så vaks at få taget billeder af alle mine planter i blomst. Måske bliver det her i 2020 jeg gør det.

Sorterne opfører sig forskelligt. Der er kortstilkede, og langstilkede. Jeg kan lide dem alle. De fleste har det tilfælles at, hver plante blomstrer med mange stilke, og hurtigt bliver til store planter.

Geum rivale
Almindelig Geum rivale med orangerøde blomster.

Hvis du gerne vil plukke af dine Geum, skal det selvfølgelig være dem med længere stilke. Jeg har forsøgt mig, og kan anbefale et par stykker som er velegnet til pluk. Den almindelige Geum rivale som de fleste kender, og Geum rivale Mai Tai. De får begge lange stilke, som du kan plukke af. Der er et par stykker mere, men dem har jeg ikke testet helt færdige for anbefaling.

Holdbarheden varierer fra 4-6 dage. Det er ok. Når det er til privatbrug, og man er så heldig at have mange planter. Den er også rigtig fin når den er afblomstret, og de fine frøstande tjener rigtigt godt som fyld i en buket.

Geum Mai Tai
Geum Mai Tai. Alt for yndig med de smukke ferskenfarvede blomster.

Hvis du er på jagt efter Geum der har forholdsvis lange stilke, skal du holde øje med at de som minimum bliver 30 cm. høje. Man kan godt blive snydt af planteskiltene. Nogle gange står der 10-20 cm og det viser sig at det er bladmassen der hentydes til, og ikke blomsterstilkene. Her er det klogt at spørge sig frem.

Geum Pink Frill
Geum Pink Frill.

Geum er en nem staude. Bare man ikke planter den i direkte sol, og tjekker om den skulle være tørstig når sommeren er varm og tør.

Geum Flames og Passion
Geum Flames of Passion. Intens orangerød.

Jeg har købt mine på enten plantemarkeder eller i planteskoler. De vokser sig store fra det ene år til det næste.

Formering af Geum.

Den er pære let at formere selv. Det kan gøres det meste af året, men resultatet bliver bedst tidlig forår inden blomstring, eller i sensommeren efter afblomstring.

Geum Rivake Koi
Lavtvoksende geum Koi med orange blomster. Smuk i krukker.

Du kan simpelthen grave hele planten op, da dens rødder ikke går så dybt. Delingen foregår på samme måde som ved deling af primula. Det kan du læse om HER

Jeg har forsøgt at frøså Geum, men det er ikke rigtigt lykkes for mig. Nu hvor jeg har prøvet at dele planterne og erfaret hvor nemt det er at få mange planter fra én enkelt plante, har jeg ikke i sinde at forsøge mig med frøsåning igen. Tror jeg!

Sådan får du flere Studenternelliker.

De smukkeste sommerfarver. Duften er vidunderlig og holdbarheden i buketter er op til 10 dage

Hvis du lige som mig elsker Studenternelliker, også kendt under navnet Dianthus barbatus, får du i dette indlæg et tips til hvordan du formere denne helt fantastiske staude.

Read More

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén