Hej til dig der læser med her. Jeg er klar over at det det ikke er ‘in’ at blogge her i 2019, men jeg gør det alligevel, fordi jeg tror på at der stadig er seriøse mennesker, som er til lidt mere en hurtige overfladiske visuelle input.

I skrivende stund driver jeg en lille frøbutik, som du er velkommen til også at besøge. 

Min dagsorden er helt åben.  Bloggen er et ønske om at videregive nogle af mine erfaringer inden for plantedyrkning, krydret med et par historier fra mit ‘virkelige’ liv. 

Om mig

Jeg er en ældre model fra 1958, bor i Årlsev på Fyn og har været rundt omkring jorden et par gange. Jeg har lidt livs-bagage og et par erfaringer, du kan gøre brug af, hvis det tiltaler dig. 

Min egen influencer.

Jeg er på ingen måde smart, følger ikke strømmen, og går langt uden om de såkaldte influensers, og deres forsøg på at få indflydelse på hvad jeg spiser, hvor jeg spiser, hvordan jeg klæder mig og hos hvem jeg køber mit tøj, og ikke mindst hvordan jeg dyrker min have og dens planter. Jeg kan lide ideen om at det jeg evt. gør, kommer fra min egen kreativitet – selvfølgelig inspireret af mine omgivelser.  

Simple living.

Mit liv er ret simpelt. For nogen vil det være det samme som at være kedelig, og jeg vil våge den påstand at; her tager du gruelig fejl 

Jeg lever med omtanke og hensynet til miljøet, som er min krop og det der omgiver den. Det i sig selv er nemlig udfordrende og meget spændende. For eksempel er det helt utroligt dejligt at opdage hvor lidt jeg har brug for, for at føle lykke og tilfredshed. Det emne kunne jeg godt finde på at skrive meget mere om på et senere tidspunkt her på bloggen. 

Om mig

Med alt ovenstående har du måske en ide om hvem jeg er. Hvis ikke, kan du sikkert fornemme det hvis du klikker på et par kategorier i bloggen. 

Hjertelig velkommen. 

Susanne