Jeg er stolt af mine chili planter, og glæder mig til at vi igen kan høste friske chili frugter i drivhuset.
En runde i haven afsløre at jeg har problemer med snegle i år. Sidste år lavede jeg masser af nye planter af mine Ridderspore. De blev plantet ud i et bed i sensommeren. Du kan læse om stiklingeformeringen HER.
For 3 uger siden var de 6-7 cm høje. Nu er de spist helt ned til jordoverfladen. De må have førstehjælp i form af kobber ringe, som jeg har lavet af bredt kobbertape. Det har jeg nemlig haft helt med før. Når planterne har en højde på 10 cm og derover, er de ikke så interessante for sneglene mere, og så kan ringene fjernes.
De første blomster springer ud.
De første blomster på Gemserod er sprunget ud. Det er en lidt overset staude, underligt nok når nu den er så tidligt blomstrende. Den kan jeg anbefale at du dyrker, fordi vi trænger så meget til blomster i april måned.
Det er koldt, og der er en isnende vind der ude. Men så har jeg heldigvis drivhuset – hvor jeg er ved at få et hedeslag midt på dagen, når solen bager godt og grundigt igennem.
Jeg såede en masse Akelejer sidste år, og de får nyt jod og større potter. I foråret er de at finde i min plantebod ved vejen i Årslev.