En blog om livsglæde og små ting der forsøder hverdagen.

Kategori: Selvforsyning

Vinter grøntsager og bæredygtighed.

Hvert år dyrker jeg spirer i vinduskarmen. Jeg bruger solsikkefrø som jeg selv høster fra egne solsikke.

Derudover gennemgår jeg mine grøntsags frø, og vælger frø ud som jeg tror, kan være ved at udløbe på spirings dato. Jeg har også samlet lidt frø fra forskellige kålplanter jeg har ladet sætte frø. Til næste år skal der laves tiltag for indsamling af frø til spire, for der skal en hel del frø til at forsyne salatskålen med friske spire vinteren igennem.

Micro spire
Spire klar til at høste.

Frøene sås i rengjorte kødbakker med små huller i bunden. Hullerne laves med en loddekolbe, og så stilles de i en lavere plastbakke, som bruges til undervanding. Jeg så i den pottemuld som vi har dyrket tomater og chili i, i løbet af sommeren. Det kan vist godt kaldes bæredygtighed.

Salat i drivhuset
Frisk salat. Nettet er beskyttelse imod katten i drivhuset.

I drivhuset dyrker jeg salat og spinat. Salaten har allerede givet til et par omgange til salatskålen. Der høstes fra de yderste blade, efterhånden som de er store nok, på den måde kan der høstes salat i flere måneder. Hvis det bliver meget koldt, får de en fiberdug over, så skal de nok klare kulden.

Spinaten er sået for nogle dage siden, og det har lige vist sig i overfladen. Det forventer jeg at kunne høste i det tidlige forår.

Spinat i drivhuset
Spinat i sin spæde start.

Under åben himmel er der ikke så meget på nuværende tidspunkt. Porrerne har vi spist. Gulerod, fennikelrod, og rødbeder er høstet og sat i kasser i garagen, hvor der er frostfrit. Rosenkål er vi så småt begyndt at høste af. Og de vokser stadigvæk.

I år er vi begyndt at høste af vores jordskokker. De har stået i et højbed, og for at fortælle det som det er, havde vi helt glemt dem. I år bliver der høstet store og flotte jordskokker.

Nyhøstet jordskokker
Friske jordskokker.

Jordskokker smager bedst rå. Smagen af kogt jordskokke er bare ikke lige mig. Måske mangler jeg en god opskrift, men ind til videre skæres de i papir tynde skiver, med en citron olie marinade – og de famøse spire fra vinduskarmen oven på. Det smager skønt.

Når jordskokkerne hives op er det tydeligt at den er i vækst og har bitte små knolde som gerne vil vokse videre.

Jordskokke rødder
Rødder der kan blive til flere planter.

De er nu plantet i store potter og bliver plantet ud i det tidlige forår, når jeg har fundet det rette sted til dem. Jordskokker breder sig nemlig uhæmmet med rodskud, så de skal stå et sted hvor den form for opførsel er tilladt.

Nyplantede jordskokker
Nye planter i vente position.

Til næste år skal der dyrke endnu flere grøntsager, for jeg har fået smag for frisk mad fra egen have, og vi har plads til både grønt og blomster.

Sommerblomster er på skrump i 2020. Og hvidløgsstilke i massevis.

I år er der skåret helt ind til benet hvad sommerblomster angår. Jeg har rigtigt meget lyst til at udvide vores dyrkning af grøntsager. Med den Corona krise vi lige har været igennem, og som stadig lurer i horisonten, er jeg blevet overbevist om at det er en rigtig god ide at dyrke så meget mad som det overhovedet er muligt. Just in case!

Salat
Små salat planter. Sorten ‘Little Gem’.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén