Sommeren – eller hvad det nu er og har været – har været noget lunefuld. Det ses helt tydeligt på sommerblomsterne i min have. De vokser ikke rigtigt på grund af den manglende varme, og jeg forventer ikke det flor som jeg normalt har her i juli og august.

Nigella Miss Jekyll

Nigella som er sået på friland, har helt levet op til mine forventninger. De lykkes altid, uanset hvordan vejret arter sig.

Nu er den der næsten.

Selv om jeg ved hvilke farver jeg har sået, er jeg altid spændt på at se de vidunderlige blomster i takt med at de springer ud. De er simpelthen et kunstværk fra naturens side.

Nigella Miss Jelyll Dark Blue.

Alle de detaljer sådan en lille blomst er udstyret med, er simpelthen så vildt, og jeg kan aldrig blive træt af at nærstudere disse skønheder.

Nigella Miss Jekyll White.

Saponaria vaccaria ‘Pink Beauty’

Jeg har prøvet nogle – for mig helt nye, som jeg har hørt om, men ikke selv dyrket før i år. Jeg er blevet positivt overrasket. Så meget at jeg har spurgt mig selv ”Hvorfor har jeg dog ikke sået den før dette år”?

Saponaria vaccaria Pink Beauty lige før helt udspring.

Saponaria vaccaria Pink Beauty er noget af det mest vidunderlige jeg har set længe. I starten af grofasen ser den ikke ud af meget. Jeg har sået den fra nogle frø jeg fik af en haveveninde, som priste den højt, og det kan jeg godt forstå.

Saponaria vaccaria Pink Beauty helt sprunget ud.

 Men helt sprunget ud er den virkelig yndig. Lange stilke som ender i en sky af lyserøde blomster, som passer så smukt ind i enhver sommerbuket.

Den findes også i en hvid udgave, men den har jeg til gode.

Polypogon monspeliensis – Hare Hale.

Polypogon monspeliensis. Den har jeg også sået på friland. Alt andet er næsten umuligt, på grund at de micro små frø. Den var dog længe om at vise sig, og jeg havde faktisk opgivet den. Den spirede og her er den så.

Polypogon monspeliensis ser ikke ud af så meget endnu.

Når den starter med at sætte sine ’aks’ ligner den ukrudt, og til en start var jeg ikke så imponeret.

Min rynken lidt på næsen, er dog gjort til skamme, for ’aksene’ folder sig ud med sølvfarvede spidser, og ligner dunede harepoter.

Polypogon monspeliensis helt åben og plukke klar.

Helt sikkert en græs der skal sås igen, for i blandede buketter er den rigtig fin.

Fortsat god sommer – det som er tilbage af den.