Næste års valmuer er sikret. Hundred vis af selvsåede valmuer i et lille højbed som skal fjernes. Det ville være lidt ærgerligt bare at luge dem væk, og komme dem alle i komposten.
Man kan sagtens grave frøplanterne op og plante dem enten i potter eller flytte dem, og plante direkte hvor de skal gro næste år. Det skal dog gøres nu, inden rødderne er alt for store.
Et tjek i drivhuset. Her går det rigtigt godt. Græsserne jeg såede sidste år, står godt i læ for regn og kulde, og jeg er især spændt på at få plantet mine Pampasgræsser til foråret, og se dem udfolde sig.
Stauderne jeg har sået i sommer og sensommer, ser og så sunde og raske ud.
Jeg holder øje med dem, for de kan godt tørre ud på en solrig dag, selv om vi er sidst i november.
Det skal dog bare lige have vand nok så de ikke bliver knas tørre, for kommer der hård frost, er det ikke så godt for rødderne med alt for fugtig jord.
I år har jeg lagt masser af løgplanter i forskellige beholdere og krukker. De kigger allerede frem i overfladen. Hvordan det vil ende, kommer helt an på hvilken vinter vi har forude. Bliver det meget koldt er der heldigvis noget der hedder fiber dug.