Jeg elsker Ridderspore, og jeg bliver aldrig træt af at skrive om dem. De er bare så imponerende flotte og blomstre i rigtig lang tid. Har du den ikke i haven, ja så er du gået glip af noget.
Næsten alle mine planter har jeg sået fra frø for snart mange år siden Det giver helt unikke blomster farver.
Det er en utrolig nem og trofast staude. Den kræver ikke meget mere end gødning om foråret, og en opbinding. Du skal dog lige holde øje med planterne i foråret, for sneglene elske helt nye skud af planten.
Blomsterne er gode til at plukke ind til dine vaser, og det er altså en god ide at plukke, for det giver ekstra blomstring i sensommeren. Pluk når 2/3 af blomsterspiret er sprunget ud. De fleste nænner ikke at plukke af dem, og især ikke hvis man kun har et par planter. Det findes der dog råd for. Du kan nemlig nemt lave flere planter ud af dem du allerede har.
Stiklinge formering af Ridderspore
Ridderspore er velegnet til tørring, og de holder sine smukke farver flere år frem. Pluk når næsten alle blomster er sprunget ud og hæng med hovederne nedad.
Frøsåning:
Frøene sås på overfladen af priklejord sidst i august i kasser eller bakker. Stillet i drivhus eller lignende. Spiring fra 7-14 dage. Du kan prikle planterne, eller bare lade dem stå frem til det tidlige forår, og plante dem om i større potter, når du kan se de er i vækst. Når rodnettet er godt udviklet plantes de ud i bedene i haven.
Du kan også så frøene fra marts/april måned. Følg samme procedure som beskrevet oven over
Frøsamling;
Frøkapslerne skal være brunlige, frøene mørke, og være begyndt at åbne sig i toppen når du høster frøene. Tør frøene nogle dage inden du sår de helt friske frø sidst i august/september.
TIPS: Har du mange farver, er det godt at tage frø af de lyse blomster, det giver størst varietet i blomsterfarverne.