Pellet frø er en ’teknologi’ som vinder mere og mere indpas inden for frø industrien, specielt med frø som er bitte små, og svære at så i rette mængder. Jeg selv er stor tilhænger af pellet frø. Det er virkelig så nemt at have med at gøre, og jeg spare tid, penge og plads.
Fordele ved pellet frø.
Et par af fordelene ved pellet frø er at, du kan så præcist det antal blomster frø du har brug for, og på den måde er der ikke så meget spild på dine frø, og små spire.
Hvis du gør det rigtigt slipper du for at prikle. Jeg er ikke selv ellevild med at prikle, og jeg har svært ved at smide overskyende planter væk, så hvert år står jeg med næsten det dobbelte af hvad jeg faktisk har plads til af plante.
Udvalget af pellet frø er endnu begrænset, men hvert år er der flere og flere pellets frø tilgængelig. Jeg bestiller hjem til shoppen, hvis jeg syntes det giver mening og jeg kan se fordelen hos den enkelte blomstersort.
I shoppen finder du den førsteårs blomstrende Digitalis i forskellige nuancer.
Nicotiana i flere farver.
Der er bestilt Verbascum ’Southern Charm’ hjem til shoppen. Den er dyr i indkøb. Det beklager jeg, men der er 95% spiring , og du slipper for at prikle. Så på trods af prisen er du garanteret mange planter for næsten det samme som du skal give for én plante på en planteskole.
Sådan sår du pellet frø:
Frøene komme som små kugler i et vist antal. De er lidt dyrere end ’almindelige’ frø’. Men det spare tid – tid er penge – og hvem vil ikke gerne have nemme løsninger der virker?
Jeg pakker dem til dig i små kuverter med bobleplast omkring. Pellet frø er skrøbelige, og skal håndteres med forsigtighed, så de ikke pulveriserer.
Gør så-mediet klar. Jeg bruger selv små individuelle celler, eller små bakker.
Hæld pellet ud på en blød klud, og tag en kugle af gangen. Brug evt. en spids teske, eller en træpind som du lige fugter spidsen på, så frøet hænger fast.
Placer dem oven på det fugtige så-medie, kun lige trykket ned i jordoverfladen. Dæk med gennemsigtig plast for at holde på fugten (fjernes når der er spiring)
Nu er det bare at vente til planterne vokser sig store nok til enten at komme i lidt større potter, eller du kan plante dem direkte ud på voksestedet i haven
Rigtig god fornøjelse.