Jeg tror det er på sin plads at skrive lidt om Pomerans-Høgeurt, som jeg har frø af i shoppen. Det er en plante som mange bare hader – som i hader. Især hvis man ikke er til planter der breder sig eller frøsår sig selv. Det gør Pomeranshøgeurt nemlig.
Det blev efterår, og vi er nu i november måned. For mange af os venter nogle mørke og tunge måneder forude. Her er der dog stadig en masse gøremål inden jeg trækker mig helt tilbage og nyder de stille aftner foran brændeovnen.
Min Clematis vokser som besat og jeg tror jeg skal finde et ekstra stativ, for fuglehuset kan snart ikke bære de mange ranker som planten har sat.
I foråret såede jeg flere forskellige græsser. Både etårige og stauder.
Det er gået over al forventning. Men jeg er lidt i tvivl omkring Melinis Nerviglumis Savannah. Da jeg købte frøene hjem til shoppen, var de at finde under kategorien perennials – altså etårige. Det er de også i min shop, men om der er rigtigt ved jeg ikke endnu.
Solbrud, som den også hedder, er sensommerens og efterårets dronning. Ikke nok med at de er imponerende smukke, de kan også plukkes, og er holdbare i vaser.
Sommeren lakker mod enden, og vi bevæger os ind i efterårs månederne. Urtehaven er fyldt med lækre grøntsager, og vi høster dagligt friske ting til gryder, fade og fryser.
Det er ikke helt som jeg havde drømt om. Vi har manglet varme, og økosystemet er helt ude af balance. Der har været overvægt af skadedyr i form af hvide fluer, bladlus, jordlopper, snegle og diverse biller som har lavet huller i bladene så væksten ikke har en chance for at udvikle sig maksimalt med et større afkast.
Blogskriveriet går lidt trægt. Det er ikke fordi der ikke sker noget i haven. Der sker simpelthen så meget at tiden løber fra mig, og når dagen er slut, falder jeg om og går ud som et lys!
Maj måned er så vidunderlig. Alt er grønt, der er et helt fantastisk lys over haven i de tidlige morgen timer, fuglene synger og jeg kan begynde at plukke af mine stauder.
Geum rivale er en skøn perle i haven.
Jeg elsker Geum rivale. De fås i så mange forskellige farver. Dobbelt og enkelt blomstrende. Den ene mere yndig end den anden. Jeg har en lille samling, og er på jagt efter flere. Desværre har jeg ikke været så vaks at få taget billeder af alle mine planter i blomst. Måske bliver det her i 2020 jeg gør det.
Sorterne opfører sig forskelligt. Der er kortstilkede, og langstilkede. Jeg kan lide dem alle. De fleste har det tilfælles at, hver plante blomstrer med mange stilke, og hurtigt bliver til store planter.
Jeg er af den overbevisning at man skal have Akelejer i haven. Der er ikke noget mere opløftende end en have fyldt med dansende skørter i flotte farver. De blomstrer i starten af sommeren og giver løfter om den kommende sæson med al dens frodighed. Jeg elsker bare Akelejer.
Akelejer findes i mange farver, forskellige i højde og drøjde. Jeg er mest til de fyldte, men de helt almindelige er også velkommen.
Nogle have mennesker orker ikke Akelejer fordi ’ de frø-sår sig over alt’. Det er sandt, men jeg undgår dette ved at klippe frøstandene når de er afblomstrede. Frøstandene er nemlig rigtig fine i blandede buketter.
Jeg har faktisk noget der ligner en dyrepark i haven, hvis jeg bruger de danske ’kalde navne’ – og det gør jeg som reglen hvis det findes. Med røde øre indrømmer jeg, at jeg ikke altid kan udtale de latinske navne uden at få ondt i tungen! Mon det gør én til et kikset have menneske?
Hvem der har fundet på navnene er ikke lige til at finde ud af, men navnene hentyder næsten alle til en kropsdel på de nævnte dyr.
Harehale.Det er ikke svært at se hvorfor det etårige græs har fået navnet. Det ligner den lille dunede stump af en hale der kan ses på en hare.
Jeg er rigtig glad for mine Potentilla i min have. De ser ikke ud af meget når de ikke er i blomst. De minder en del om jordbær planter, og har også lidt tilfælles i blomster, frø og blade.
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén